Luft til luft varmepumper
Hvilken varmepumpe er bedst for mig?
Det kommer helt an på dit behov, men du kan læse om valg af varmepumpe HER
Hvad skal jeg overveje inden jeg bestiller?
Der er flere forhold som bør overvejes, de vigtigste tre er:
1) Størrelsen på varmepumpen (Kapacitet i KW)
2) Varmepumpens energiudnyttelse (SCOP)
3) Varmepumpens lydniveau
Hvorfor er en luft til luft varmepumpe god?
En luft til luft varmepumpe er god for dig der har brug for en billig og driftssikker opvarmning af luften i din bolig. Nyere luft til luft varmepumper, kan dække boliger på over 100m2, men en luft til luft varmepumpe kan ikke opvarme dit brugsvand eller gulvarme.
Luft til vand varmepumper
Hvad gør en luft til vand varmepumpe?
En luft til vand varmepumpe opvarmer vandet i din bolig. Varmepumpen varmer både brugsvandet og vand til opvarmning. En luft til vand varmepumpe kan erstatte dit olie- eller gasfyr. Luft til vand varmepumper fungerer bedst med gulvvarme, men kan også bruges i boliger med store radiatorer.
Hvorfor er en luft til vand varmepumpe god?
En luft til vand varmepumpe er god for dig der har brug for at udskifte dit eksisterende centralvarmeanlæg, så som olie- eller gasfyr. En luft til vand varmepumpe fungerer bedst i boliger med gulvvarme og en forholdsvis god isolering.
Hvilken størrelse skal jeg bruge?
Varmepumpens ydelse er det vigtigste parameter du skal overveje, når du skal vælge varmepumpe. Varmepumpen må hverken være for stor eller for lille til dit behov. Størrelsen af varmepumper til helårshuse er typisk mellem 9-16kW. Jo mere gulvvarme og jo bedre isoleret din bolig er, jo mindre en varmepumpe har du brug for.
Varmepumpens SCOP-værdi og lydniveau er, for de fleste, også vigtigt.
Kontakt os for yderligere vejledning på tlf. 71 99 94 93.
Hvordan monteres en luft til vand varmepumpe?
For at installere en luft-vand varmepumpe skal der gøres følgende:
• Vi aftaler placering af varmepumpens inde- og udedel
• Kølemontøren forbinder varmepumpens inde- og udedel med kølerør, kondensrør samt ledning
• Den autoriserede VVS’er tilslutter dine eksisterende centralvarmerør til varmepumpens indedel
• Elektrikeren opsætter bimåler, CEE-stik samt HPFI-A relæ og tilslutter varmepumpen til nærmest kraftstik med jord.
• Kølemontøren og VVS’eren trykprøver og idriftsætter varmepumpen
• Installationen tager typisk 1 til 2 arbejdsdage.
Hver montering er unik og vi kan derfor ikke give en standardpris for montering af luft-vand varmepumpe. Prisen afhænger af hvordan og hvor meget rørføring, kølemiddel, ledning og kabelkanal der skal bruges. Der er også stor forskel på hvordan husets eksisterende vandrør skal tilsluttes varmepumpen.
NovaSolar har Aut. VVS'er, elektriker samt KMO godkendte montører ansat og vi bruger ingen underleverandører.
Ring til os på tlf. 71 99 94 93.