Der er flere forhold som bør overvejes, de vigtigste tre er:
1) Størrelsen på varmepumpen (Kapacitet i KW)
2) Varmepumpens energiudnyttelse (SCOP)
3) Varmepumpens lydniveau
En luft til luft varmepumpe er god for dig der har brug for en billig og driftssikker opvarmning af luften i din bolig. Nyere luft til luft varmepumper, kan dække boliger på over 100m2, men en luft til luft varmepumpe kan ikke opvarme dit brugsvand eller gulvarme.
En luft til vand varmepumpe opvarmer vandet i din bolig. Varmepumpen varmer både brugsvandet og vand til opvarmning. En luft til vand varmepumpe kan erstatte dit olie- eller gasfyr. Luft til vand varmepumper fungerer bedst med gulvvarme, men kan også bruges i boliger med store radiatorer.
En luft til vand varmepumpe er god for dig der har brug for at udskifte dit eksisterende centralvarmeanlæg, så som olie- eller gasfyr. En luft til vand varmepumpe fungerer bedst i boliger med gulvvarme og en forholdsvis god isolering.
Varmepumpens ydelse er det vigtigste parameter du skal overveje, når du skal vælge varmepumpe. Varmepumpen må hverken være for stor eller for lille til dit behov. Størrelsen af varmepumper til helårshuse er typisk mellem 9-16kW. Jo mere gulvvarme og jo bedre isoleret din bolig er, jo mindre en varmepumpe har du brug for.
Varmepumpens SCOP-værdi og lydniveau er, for de fleste, også vigtigt.
Kontakt os for yderligere vejledning på tlf. 71 99 94 93.
For at installere en luft-vand varmepumpe skal der gøres følgende:
• Vi aftaler placering af varmepumpens inde- og udedel
• Kølemontøren forbinder varmepumpens inde- og udedel med kølerør, kondensrør samt ledning
• Den autoriserede VVS’er tilslutter dine eksisterende centralvarmerør til varmepumpens indedel
• Elektrikeren opsætter bimåler, CEE-stik samt HPFI-A relæ og tilslutter varmepumpen til nærmest kraftstik med jord.
• Kølemontøren og VVS’eren trykprøver og idriftsætter varmepumpen
• Installationen tager typisk 1 til 2 arbejdsdage.
Hver montering er unik og vi kan derfor ikke give en standardpris for montering af luft-vand varmepumpe. Prisen afhænger af hvordan og hvor meget rørføring, kølemiddel, ledning og kabelkanal der skal bruges. Der er også stor forskel på hvordan husets eksisterende vandrør skal tilsluttes varmepumpen.
NovaSolar har Aut. VVS'er, elektriker samt KMO godkendte montører ansat og vi bruger ingen underleverandører. Ring til os på tlf. 71 99 94 93.
Demontering af dit gamle anlæg er ikke med i prisen for en standardmontage. At få demonteret en gammel varmepumpe koster kr. 1500,- og skal oplyses til NovaSolar inden montørens udkørsel.
Ja du kan få håndværkerfradrag for montering af din luft til luft varmepumpe. Hos NovaSolar må du trække kr. 3000,- fra per montering. Dette vil også fremgå af din regning.
Vi planlægger montørenes opgaver om torsdagen og om fredagen. Derfor kan du altid forvente at blive tilbudt en dato for montering enten om torsdagen eller om fredagen.
Alle varmepumper som NovaSolar forhandler bliver solgt og leveret med 5 års garanti. For at opretholde garantien er det forudsat at du overholder gældende lovkrav og vedligeholdelseskrav fra producenten.
Hvis du har en Panasonic varmepumpe kan du selv fejlsøge på anlægget. Du skal, med en papirklips holde ”check” knappen nede på din Panasonic fjernbetjening i 3-5 sekunder. Herefter skal du gå igennem de forskellige fejlkoder ved hjælp af de blå op-og-ned knapper på fjernbetjeningen. Varmepumpen udsender høje og korte bip i få sekunder når du har fundet en aktiv fejlkode på din Panasonic varmepumpe.
Hvad kan vi gøre for dig?
Luft til luft
Luft til vand
Montering
Efter bestilling
Garanti
Økonomi og betaling
Reklamation
Nyhedstilmelding/afmelding
Ønsker du at blive tilmeldt eller afmeldt nyheder, kan du indtaste dine oplysninger nedenfor.