Energitilskud til Luft/Vand varmepumper (2024)

Energitilskud til Luft/Vand varmepumper (2024)

Published at: 2024-01-31
Kategorier: Varmepumper

NovaSolar hjælper dig med at finde oplysninger om tilskud til at gøre din bolig klimavenlig. Tilskud fra staten gives til forskellige boligforbedringer, der kan spare energi og gøre din bolig mere grøn. Omkostningsmæssigt er det billigere at få energirenoveret helårsboliger end andre typer boliger.

NovaSolar har tidligere været i nyhederne ved DR angående lange ventetider på svar fra energistyrelsen. Vi ved det kan være frustrerende, at skulle vente på svar om tilskuddet går igennem eller ej. I DR artiklen om luft til vand varmepumper beskrives de forhold som mange danske boligejere må rette sig efter, hvis de vil have tilskud til projekter, der fremmer den grønne omstilling. Artiklen er skrevet efter den første bygningspulje for tilskud til energirenovering i 2022, men er stadig relevant. 

Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for dig, at finde frem til de åbne tilskudspuljer. Du finder ikke et bedre overblik andre steder, hvis du klikker på linket lige herunder. Så hvis du søger tilskud til varmepumpe, er dette den helt rigtige side at besøge. 


 Se aktuelle tilskud - det fulde overblik: Statens Tilskudspuljer


Ændringer af tilskudspuljer fra energistyrelsen

I 2022 blev de økonomiske håndsrækninger til grøn opvarmning af boligen revet væk over flere omgange. Muligvis derfor valgte Energistyrelsen at ændre reglerne en smule i 2023. 

Den tidligere bygningspuljen blev delt i 3 forskellige puljer;

- Afkoblingspulje: En puljer der dækker en del af gebyret for at få afkoblet gasfyret (læs mere længere nede på siden). Hold øje med afkoblingspuljen her.

- Varmepumpepulje: En puljer der giver tilskud ved skift til luft til vand varmepumpe fra oliefyr, naturgasfyr eller elvarme (læs mere længere nede på siden). 

- Bygningspulje (får måske andet navn, da energistyrelsen selv skriver, at den er lukket og bliver ændret): Kommer i fremtiden til at være berettiget til energieffektiviseringer som ventilation, efterisolering, nye vinduer osv. 

Tilskud til luft/vand varmepumpe (varmepumpepulje) - Lige nu lukket

Den nye varmepumpepulje er den pulje du gerne vil have en bid af, hvis du står og søger tilskud til installation af luft til vand varmepumpe i 2024. Det har tidligere foregået sådan at tilskudspuljerne blev åbnet 2-3 gange om året, hvor alle interesseret skulle ansøge på samme tid. Det er ikke den mest effektive måde, da vi tidligere har oplevet, at kunderne skal vente alt for lang tid på svar. Derudover skaber det også en prop ved installatører som os, der skal opsætte en masse på én gang, i stedet for at få bredt det ud over hele året. Men det er nu engang sådan det foregår, og sikkert bliver ved med at foregå. Det gælder derfor om at være klar til at ansøge hurtigst muligt, når varmepumpepuljen åbner i løbet af 2024. 

Energistyrelsen giver mulighed for at søge om økonomisk tilskud til energiforbedringer i hjemmet. Heriblandt findes "varmepumpe puljen", der kan give en økonomisk håndsrækning til dem, der ønsker at skifte fra oliefyr til eksempelvis varmepumpe. Her er det du skal vide:

Hvornår åbner puljen?

Varmepumpepuljen åbnede for ansøgninger sidst tirsdag den 12. september kl. 10.00 - Men er nu lukket igen. Der var afsat 236,1 millioner kroner til varmepumpepuljen. Vi ved endnu ikke hvornår den åbner igen. 

Hvem kan søge tilskud?

Du kan få tilskud til varmepumpe hvis: 

  • Din bolig har helårsstatus, og du ønsker at skifte fra olie-gasfyr, elvarme eller biokedel.
  • Du må ikke have fjernvarme, og der må heller ikke være planlagt fjernvarme i dit område.
  • Du må ikke søge tilskud bagudrettet. Det betyder at din luft til vand installation ikke må være udført inden du sender ansøgningen af sted.
*VIGTIGT* - Du kan ikke søge tilskud bagudrettet. Det betyder at din luft til vand installation ikke må være udført inden du sender ansøgningen afsted. Hvis du ønsker at søge om tilskud, skal du derfor indsamle en konkret tilbud fra en installatør, hvorefter du skal ansøge. Desværre er modellen bygget på denne måde. For dig betyder det nemlig, at du har en tilbud liggende, der ofte gælder i 21 dage, men i de fleste tilfælde skal vente længere tid på svar fra ansøgningen. 

Ansøgningsprocessen foregår som følgende:
  1. Forbered ansøgning (sørg for at dine oplysninger er korrekte i BBR)
  2. Ansøg i portalen
  3. Din ansøgning behandles (denne process skulle med det nye system være sat ned til dage i stedet for måneder)
  4. Du får svar på ansøgningen
  5. Projektet gennemføres
  6. Ansøg i portalen
  7. Få udbetaling af tilskuddet

Energistyrelsen har lavet en guide: Sådan søger du tilskud. Når puljen åbner kan du søge tilskud her (Du skal være hurtigt ude!)

Du kan med fordel også læse Ansøgervejledning til bygningspuljen

Hvor meget kan man få i tilskud til varmepumpe?

Dit tilskud afhænger både af, hvilken type varmepumpe du søger tilskud til, og hvor stor en varmepumpe du skal have. Herunder kan du se tilskudssatserne til varmepumpe i 2024:

  • Luft til vand varmepumpe: 17.000 kr.
  • Jordvarme: op til 27.000 kr.
  • Luft til luft varmepumpe: 0 kr.

På energistyrelsens hjemmeside kan du se, om du kan spare penge ved at skifte til en ny type varme som luft til vand varmepumpen.

Hvilke krav er der til varmepumpen?

Du kan få tilskud til varmepumpe, hvis den overholder følgende:

  • Der er vandbårne radiatorer eller gulvvarme i boligen.
  • Der er plads til en udedel der overholder støjgrænser mod naboer (Max. 35 dB i skel)
  • Mindst en SCOP-værdi på 2,88. Så mange kWh varme skal din luft til vand-varmepumpe mindst producere ud af 1 kWh el (det hedder SCOP-værdi på fagsprog) for at leve op til Bygningsreglementet:
    • Radiatorer: 2,88
    • Gulvvarme: 3,2
  • Energimærke A++ eller bedre.
  • Det skal være en VE-godkendt installatør, som opsætter varmepumpen.

Alle luft til vand varmepumper hos NovaSolar er tilskudberettiget, da de har et energiforbrug på A++, der er blandt det højeste på luft til vand varmepumper.

Hvordan søger man tilskuddet?

Hele processen foregår typisk som følgende:

  1. Indhent tilbud på varmepumpe - Undersøg markedet og find ud af, hvilken varmepumpe der er optimal for din bolig.

  2. Få tilsagn til tilskud - Udfyld din ansøgning og få tilsagn om tilskud til din varmepumpe.

  3. Få udbetalt tilskud - Når projektet er fuldført, kan du ansøge om at få udbetalt dit tilskud.

Tilskud afkobling af gasfyr i 2024 (Afkoblingspulje) - Er åben!

Statens afkoblingsordning dækker omkostningerne til afkobling af gasledninger til rumopvarmning i privat beboelse. Alle ansøgninger håndteres af Evida. Hvis du opfylder kravene, bliver afkoblingen af din gasledning gratis for dig.

Statens Afkoblingsordning åbnede den 18. januar 2024. Den forbliver åben indtil puljen er opbrugt.

Evidas afkoblingspulje er lavet til de husejere, der har et gasfyr, der muligvis er blevet erstattet af en luft til vand varmepumpe. Gasfyret skal dog stadig afkobles, hvilket er noget staten ønsker at støtte. I 2023 blev puljen tømt meget hurtigt, hvilket betød at der var mange, som ikke har kunnet få dækket afkoblingsgebyret. Den nye pulje åbnede 18 januar 2024, hvilket betyder dem der vil afkobles naturgasnetværket i løbet af 2024 bør ansøge. 

Læs mere om afkobling af gas ved Evida

Kriterier for gratis afkobling

  • Det er en pulje for private husholdninger, udlejere af udlejningsboliger og (andels)boligforeninger

  • Du skal have et årligt gasforbrug på 100-6.000 m3 (seneste afregningsår).

  • Du må ikke have et eller flere CVR-numre registeret på adressen, der i de seneste tre regnskabsår sammenlagt har modtaget de minimis-støtte, der overstiger 1.500.000 kr. (200.000 EUR)

Tilskud til luft til luftvarmepumpe

Det har tidligere været muligt at få tilskud til installation af en luft til luftvarmepumpe. Dette skulle ske via det kendte håndværkerfradrag. Håndværkerfradraget blev dog fjernet i foråret 2022, hvilket betyder at det ikke længere er muligt at få tilskud til luft til luftvarmepumpen. 

Læs mere om tilskud på SparEnergi.dk/tilskud

Stort udvalg af varmepumper

Stort udvalg af varmepumper

Produktet er tilføjet til sammenligningen. Gå til sammenligning Fortsæt med at shoppe